feb 062012
 

Et hyppigt spørgsmål om ordbogen i Wordfeud handler om forkortelser. Nogle forkortelser kan godt spilles – andre kan ikke.  Vi har kigget på reglerne for forkortelser i ordlisten.

Nogle af de forkortelser, der virker, er eksempelvis FX (for eksempel) og CM (centimeter). Blandt de, der ikke duer, finder man  CO (kompagni) og DK (Danmark).

Når man ser på forkortelser i det danske sprog, skal man være opmærksom på, at der generelt findes to typer af forkortelser. Det handler om forkotelser med punktum (forkortelsestegn) og forkortelser uden. Eksempelvis kan ‘for eksempel’ forkortes på to måder: ‘fx’ (uden punktum) og ‘f.eks.’ (med to punktummer).

Denne forskel er vigtig. Der findes ingen punktummer i Wordfeud, og derfor indeholder Wordfeud-ordlisten kun forkortelser uden punktum. Det er forklaringen på, at FX er et gyldigt ord, mens FEKS ikke er – selvom de begge er forkortelser for for eksempel.

Det er Retskrivningsordbogen, der er facitliste for, om en forkortelse skrives med eller uden punktum.

Hovedreglen

Hovedreglen er, at forkortelser, som kun eksisterer i skriftsproget, afsluttes med punktum, mens forkortelser, der også udtales som forkortelser (for eksempel it og edb) skrives uden punktum.

Generelt er forkortelser for standardmål uden punktum (km, cm, mm, kb, gb). Det samme gælder uddannelser (ba, hh, htx) og karakterer efter den gamle skala (ug, tg).

I øvrigt er det naturligvis en forudsætning, at forkortelsen er optaget i Retskrivningsordbogen. Selvom en forkortelse er almindelig kendt og brugt – som eksempelvis Danmark forkortet som DK – er der ingen garanti for, at den er optaget i Retskrivningsordbogen.

Ejefald af forkortelser skrives altid med apostrof (eksempelvis pc’s), og eftersom der ikke findes apostroffer i Wordfeud, er disse ord ikke gyldige i spillet.

  9 Responses to “Forkortelser i Wordfeud”

  1. Ejefald af forkortelser skrives ikke altid med apostrof. Nato er fx en forkortelse, men må gerne skrives Natos i ejefald, selv om Nato er en forkortelse. Hvis forkortelsen kan udtales som et ord, må ejefalds-s’et tilføjes direkte. Hvis den udtales som bogstaver (cd, tv, edb, FN), skal der apostrof først.

  2. Men samtidig er der ex på forkortelser, der er uden punktum og står i retskrivningsordbogen, som Wordfeud ikke accepterer – ex “kv”. Ikke meget logik i det spil.

    • Ja, der er nogle ord, som ikke følger de regler, vi har skitseret her. Vi er ved at undersøge det, og jeg regner med, at der kommer en opdatering til forkortelsesartiklen i løbet af ugen.

  3. Tg og am godkendes ikke i mit igangværende
    spil.
    ????
    Mvh. Jeanet

  4. Den godtager ikke forkortelser, der indeholder store bogstaver.

  5. Når I nu selv nævner gb (som en forkortelse for gigabyte), hvorfor godtager spillet så ikke denne forkortelse når kb bliver godtaget?

    Og hvorfor virker forkortelsen mv (forkortelse for millivolt) eller db (decibel) ikke?

Leave a Reply to Jeanet Krogh Cancel reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)