mar 112012
 

Hvorfor er det, at man godt kan spille KB (kilobyte) og MB (megabyte), men ikke GB (gigabyte)?

Når man undrer sig over, hvorfor et forkortelse (eller et andet ord) ikke kan spilles, er det altid Retskrivningsordbogen, der kommer til undsætning. Første undersøgelse af KB, MB og GB viser, at alle tre forkortelser findes i Retskrivningsordbogen.

Hvorfor er det så, at KB og MB kan spilles, men ikke GB?

Spidsfindigheder

I disse tilfælde er det imidlertid ikke nok at se, om forkortelserne findes i ordbogen, men også deres betydning. Forkortelsen KB findes i to udgaver: ‘kB’ og ‘kb’.

Forkortelsen med stort B betyder kilobyte, mens forkortelsen med lille b betyder kilobit. Som du kan se i reglerne for forkortelser i Wordfeud, kan forkortelser med store bogstaver ikke spilles. Derfor er det altså kun forkortelsen for kilobit, der gælder. Forkortelserne for henholdsvis megabit og gigabit er ikke optaget i Retskrivningsordbogen.


Når forkortelsen for megabit ikke er optaget i ordbogen, hvorfor kan man så alligevel spille MB. Spidsfindigheden her er, at ‘mb’ med små bogstaver er en forkortelse for millibar. Derfor kan det også spilles.

Der findes ikke en tilsvarende forkortelse, der passer med GB. Her er kun gigabyte, og i forkortelsen af gigabyte skrives B’et med stort, og derfor kan forkortelsen ikke bruges i Wordfeud.

Terrabyte

Som en bonusoplysning kan det i øvrigt nævnes, at TB (forkortelsen for terrabyte) godt kan spilles – men det er fordi, det også er en forkortelse for tuberkulose. Terabyte er slet ikke optaget i Retskrivningsordbogen.

  3 Responses to “Kilobyte, megabyte og gigabyte”

  1. Der er også noget der hedder gigabit. F.eks. er CAT5E og CAT6 kabler (ethernet kabler) gigabit (1000 megabit)

    • Ja, men det bruges tilsyneladende ikke hyppigt nok til at komme med i Retskrivningsordbogen – måske er det med i næste opdatering, som kommer i år.

  2. Der er maaange kombinationer af præfikser (f,p,n,m,c,d,h,k for bare at tage de mest almindelige med små bogstaver) og almindelige og eksotiske måleenheder – og det ser ret tilfældigt ud hvilke, der tilfældigvis er kommet med i retskrivningsordbogen. Hvis retskrivningordbogens editorer var Wordfeud-nørder ville der nok komme en del z- (zepto eller 10^-21) præfiksede enheder med. Det ville i hvert fald maksimere pointmulighederne… 😉

    Personligt synes jeg det er en kæmpe fejl, at de ikke bare har gjort ALLE forkortelser forbudt (som i Scrabble ;-)…!

Leave a Reply to Behzad Motaghi Cancel reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)