Historien bag Wordfeud

 

Wordfeud er baseret på det klassiske brætspil Scrabble, som er solgt i flere end 150 millioner eksemplarer.

Scrabble

Spillet Scrabble blev opfundet i 1938 af Alfred Mosher Butts, som en videreudvikling af et spil, han tidligere havde lavet og kaldt Lexiko. Han producerede selv nogle få eksemplarer af spillet, som han kaldte Criss-Crosswords, men fik det ikke solgt til nogen af datidens store spilproducenter.

I 1948 købte James Brunot, som hanvde været med til at skabe Criss-Crosswords, rettighederne til at producere spillet. Han ændrede spillets navn til Scrabble, som betyder “at kradse hysterisk”. Fra 1949 producerede han godt 2.000 spil om året uden dog at tjene penge på det.

I 1952 spillede direktøren for den amerikanske supermarkedskæde Macy’s Scrabble i sin sommerferie, og han blev overrasket over, at man ikke kunne købe spillet i hans butikker. Derfor bestilte han straks et stort antal eksemplarer.

Brunot kunne ikke producere spillet i så stort antal, og han solgte rettighederne videre. Senere er rettighederne til spillet blev solgt flere gange mellem store producenter, og i dag er det Hasbro, som ejer navnet Scrabble og retten til at producere det.

Wordfeud

Wordfeud (som udtales word-fjud) er en digital udgave af Scrabble med meget få ændringer i forhold til de oprindelige regler.

Det er udviklet i oktober 2010 af nordmanden Håkon Bertheussen. Spillet blev hurtigt en succes, og allerede et år efter lanceringen, udtalte Bertheussen til en norsk avis, at han tjente mere end 60.000 kroner dagligt på spillet.

Bertheussen har i øvrigt også udtalt, at han lavede spillet for sjov, for at se, hvordan man lavede en app til iPhone. Han havde ikke forestillet sig, at det skulle blive en succes, han kunne leve af.

  10 Responses to “Historien bag Wordfeud”

  1. I vinter gik der rygter om at der ville komme en version af Wordfeud med mulighed for statistikker og turneringer. Den skulle komme i februar 2012.
    Siden har jeg intet kunnet støve op om dette rygte.

    Var det en and?

    Der er et stort behov for en feature hvor registreringen af kampe i turneringer kører som en integreret del af app’en.
    Wordfeudia.com fungerer mildest talt ikke særligt godt.

    • Det vil i hvertfald være sejt!
      Men der er dsv. gået 3 måneder og der ikke sket en hujene skid! 😀
      Men hvis rygtet var sandt, ville det være SÅÅÅÅÅ sejt! 🙂
      På gensyn!

  2. Jeg ELSKER WordFeud! 😀
    Og det er sejt at en digital version af Scrabble, kan blive SÅ kendt!

  3. Hvis et ord ikke godkendes kommer beskeden ‘ This word is not in our dictionary’. Hvilken dictionary henvises der til?

    • Ordlisten i Wordfeud er dannet med udgangspunkt i 3. udgave af Retskrivningsordbogen.

  4. Hvad bestemmer hvem der skal begynde et spil?

  5. Ja Wordfeud er rigtig godt fundet på, og virkelig en genial videreførelse af Scrabble til computerbrug. En rigtig god ide 🙂

  6. Hej. Er der nogle der ved hvad man gør, når man ikke kan logge på wordfeud via facebookkonto. Jeg har ændret min kode, og så opstod problemet… Har tjekket under indstillinger, og der er alt som det skal være. Har prøvet at afinstallere og installere igen, men det hjalp heller ikke.
    På forhånd tak

  7. Jeg har lige været ude for st jeg førte med 125 point og gjorde færdig. Så byttede systemet om på pointene så jeg tabte. Hvordan kan det ske?

  8. Er der nogen der kan hjælpe mig med at få min vennestatistik til at virke?

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)