Point

 

Nogle gange kan man blive positivt overrasket over, hvor mange point et ord giver i Wordfeud. Reglerne for point i Wordfeud er ganske simple, men fordi ordspillet i sig selv kan blive ganske avanceret, kan det være svært at gennemskue de præcise point.


Her kan du se, hvordan pointene regnes ud.

Det simple

Et simpelt ord, der spilles på blanke felter (det vil sige ikke bonusfelter) giver de point, der er på brikkerne. Bogstaverne N, E og J giver henholdsvis 2, 1 og 4 point, så ordet NEJ giver i alt 7 point.

Bonusfelter

Hvis et bogstaver ligger på et bogstavsbonusfelt (DL for dobbelt bogstav eller TL for tredobbelt bogstav), ganges bogstavets værdi med den pågældende bonus. Spilles N’et i nej på et DL-felt giver det 2 x 2 point, så ordet NEJ i alt giver 9 point.

Ordbonusfelterne (DW for dobbelt ord og TW for tredobbelt ord) giver bonus for hele ordet. Ligger blot én af ordets brikker på et ordbonusfelt, gives der point for hele ordet. Hvis NEJ bygges hen over et TW felt, giver det altså (2 + 1 + 4) x 3 point, i alt 21.

Flere gange bonus

Hvis et ord både ligger på bogstavbonus og ordbonus, udregnes bogstavbonus før ordbonus. Hvis N’et ligger på DL og J’et på TW giver NEJ (2 x 2 + 1 + 4) x 3 = 27 point.

Hvis et ord ligger på flere ordbonusfelter ganges disse sammen. Ligger N’et på DW og J’et på TW giver NEJ (2 + 1 + 4) x 2 x 3 = 42 point.

Udvidelse af ord


Hvert bonusfelt kan kun bruges én gang. Hvis du bygger videre på et ord, der ligger over et bonusfelt, får du ikke bonussen. Hvis NEJ er bygget over et TW, og du tilføjer et E til NEJE, får du kun de oprindelige point (2 + 1 + 4 + 2 = 9 point) – ikke bonussen. Placeres det nye bogstav – E’et – derimod på et bonusfelt, så får du bonus for hele ordet.

Lodret og vandret

Hvis et bogstav indgår i et ord både lodret og vandret, gives point for begge nye ord. Hvis bogstavet E i ordet NEJ bygges mellem V og L, så der dannes NEJ vandret og VEL lodret, gives der først point for NEJ (7 point) og derefter point for VEL (4 + 1 + 2 = 7 point), i alt 14 point. Bemærk, at E på den måde kommer til at give point to gange. Det betyder ikke det store for et E, som blot giver 1 point, men kan du spille et af de dyre bogstaver på denne måde, kan det give mange point.

Hvis et bogstav på et bonusfelt indgår i to ord, regnes bonussen med for begge ord. Forestil dig eksemplet med NEJ og VEL igen. Hvis bogstavet E, som indgår i dem begge, spilles på et DW fordobles værdien af begge ord. De to ord giver nu ikke længere 14 point i alt, men 28.

Parallelle ord

Reglen om, at ord giver point både vandret og lodret, betyder, at parallelle ord kan være en sand guldgrube. Forestil dig, at ordet NEJ, som normalt giver 7 point, spilles under ordet ASE. Så er der pludselig dannet ikke ét men fire nye ord, nemlig NEJ (7 point), AN (2 point), ES (2 point) og EJ (5 point) i alt 16 point.

  14 Responses to “Point”

  1. Flere gange bonus

    Hvis et ord både ligger på bogstavbonus og ordbonus, udregnes bogstavbonus før ordbonus. Hvis N’et ligger på DW og J’et på TW giver NEJ (2 x 2 + 1 + 4) x 3 = 27 point.

    Det må være: Hvis N’et ligger på DL og og J’et på TW osv.

  2. Hvis et ord ligger på flere ordbonusfelter ganges disse sammen. Ligger N’et på DW og J’et på TW giver NEJ (2 + 1 + 4) x 2 x 3 = 35 point.
    Ovenstående regnestykke kan efter min overbevisning aldrig give 35 men derimod 42
    (2 + 1 + 4) =7. 7 x 2 x 3 = 42 uanset hvordan man vender og drejer det.

  3. Hej. Hvordan kan ordet spandet give 66 point. Det ene bogstav dækker dw feltet. Ordet giver 13 point x 2 altså 26. Det er første ord på brædtet. Alle 7 bogstaver blev brugt og gav 66 point.

  4. Får man point, hvis man er dén, der først får brugt alle sine brikker, altså lukker spillet?

    • Ja, point for de bogstaver din modstander ikke får brugt bliver lagt til din score mens de trækkes fra din modstanders score.

  5. N giver 1 point, ikke 2, så ordet NEJ giver kun 6 point.

  6. Hvorfor mangler der så mange navne i ordbogen? F.eks. øen OMØ er ikke i ordbogen – og navnet EVA heller ikke – jeg har en hel liste over ord, jeg undrer mig over mangler i ordbogen. (Har den blot ikke på mig i skrivende stund)

    • Navne på steder og personer er ikke med i Wordfeud-ordlisten. Der er dog alligevel nogle af dem, som godt kan bruges, fordi de også har en anden betydning. Vi har samlet nogle af dem på denne liste.

  7. Når jeg spiller på computeren, kan jeg ikke se, hvor mange point jeg får for ordene. Hvorfor?
    Håber det snart bliver så man kan se det

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)