Dagens ord er SCILLA til 18 point.
Ordbogsdefinition:
scilla sb., -en, -er
En scilla er en løgplante af hyacintfamilien. Den har blå blomster. Bemærk, at den alternative stavemåde, Skilla, ikke er med i Wordfeud-ordbogen.
Præmien
Ugens præmie er sponseret af Gyldendal.
Hvis du spiller dagens ord i dag, og indsender billedet til konkurrence@feud.dk, så deltager du i ugens lodtrækning om bogen De mistede af Daniel Mendelsohn.
Som lille dreng oplevede Daniel Mendelsohn gang på gang, at hans jødiske families ældre medlemmer begyndte at græde blot ved synet af hans lille uskyldige ansigt, når han i ferierne besøgte dem i Florida. Opvokset under trygge forhold på Long Island i 1960’erne i en ikke synderlig religiøs familie virkede disse pludselige følelsesudbrud overvældende, men ansporende. Hvorfor græd alle disse gamle mænd og kvinder med tyk accent og en ivrig brug af jiddisch ved synet af ham?
Det viser sig, at Daniel Mendelsohn ligner sin bedstefars bror, Shmiel Jäger, til forveksling. Shmiel nåede ikke at flygte fra Ukraine i tide og blev sammen med sin kone og sine fire døtre myrdet af nazisterne. Som Daniel vokser op, presser deres ufortalte historie sig mere og mere på, indtil han som voksen sætter sig for at finde ud af, hvad der helt præcist skete med dem.
Jagten på deres historie og på de sidste overlevende øjenvidner til deres undergang sender ham jorden rundt; fra Israel over Australien til Stockholm og København og videre rundt i Østeuropa. Men det bliver også en rejse ind i hjertet af familiens og historiens hemmeligheder – og en konfrontation med hvad det vil sige at være søskende. Derved bringes historien om Holocaust til live på en helt ny måde.
DE MISTEDE er en gribende og personlig fortælling om vores forhold til fortiden og de mennesker, der står os nær. Hvad er det for bånd, der knytter os sammen med vores nærmeste? Hvor meget kan vi vide om mennesker, som ikke længere lever? Hvor hurtigt viskes vores egne spor ud?
DE MISTEDE har vundet adskillige priser, fået suveræne anmeldelser og er en international bestseller.
Sådan vinder du
For at deltage i konkurrencen skal du spille dagens ord i dag, og sende et billede af Wordfeud-pladen med ordet på til konkurrence@feud.dk.
- Mailen skal desuden indeholde dit navn og adresse (så vi kan sende præmien til dig, hvis du vinder lodtrækningen).
- Du kan kun deltage én gang per dag, men du må gerne deltage hver dag i en uge og på den måde få flere flere chancer i lodtrækningen.
- Hvis du også spiller tidligere dages ord i samme spil som dagens ord, får du et lod i lodtrækningen per ord. Hvis du – udover dagens ord – spiller tre ord, der tidligere har været dagens ord, får du altså i alt fire lod i lodtrækningen.
- Spiller du flere dagens ord i samme spil, skal du i mailen gøre opmærksom på, hvilke ord du har spillet.
- Alle indsendte billeder kan blive offentliggjort på feud.dk.
- Vinderen findes ved lodtrækningen og får direkte besked via e-mail. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter.
- Personer tilknyttet feud.dk og medarbejdere hos Gyldendal kan ikke deltage i konkurrencen.
[suffusion-widgets id=’3′]
Følg med
Dagens ord offentliggøres dagligt her på feud.dk og på Twitter. Hvis du vil være sikker på at holde dig opdateret, så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg Gyldendal og feud.dk på Twitter og Facebook:
Følg @feuddk