Spot en snyder
Det er desværre udbredt at snyde i Wordfeud. Se, hvordan du opdager, om du spiller mod en rigtig dygtig spiller eller mod en ussel snyder.
Spillere, der bruger snydeapps eller snydesider, opfører sig på en bestemt måde – og det er typisk ikke en måde som en dygtig Wordfeud-spiller ville gøre.
Atypiske ord
Ordene er naturligvis de første tegn på, at en spiller snyder. Hvis en person kan mange atypiske ord, kan det være, at han slår dem op i en app eller på nettet. Med atypiske ord mener vi ord, som ikke normalt bruges i det danske sprog, men som alligevel findes i Wordfeud-ordbogen.
Mange specielle ord kan være et indicium på, at noget er galt, men det er ikke noget bevis. Det kan også være, at spilleren blot har spillet rigtig meget Wordfeud, og derfor har lært en masse god ord at kende.
Spillestil
Det andet tegn på snyd er spillestilen. De snydemuligheder, der er, er egentlig blot computerbaserede opslag i en ordbog. De er på ingen måde så avancerede, som når computere spiller skak eller backgammon, hvor programmet kender forskellige strategier. De mest avancerede apps kan se, hvor et ord bedst kan spilles, men så er det også det. De undersøger ikke, om de samtidig åbner for, at modspilleren kan bygge på bonusfelter.
Hvis du ser, at din modspiller igen og igen spiller ved siden af et bonusfelt, er det også et indicium på, at spilleren snyder. På den anden side kan det jo også være, at spilleren bare ikke er særlig strategisk.
Ser du til gengæld begge tegn i den samme spiller, kan du være ret sikker på, at personen snyder. Det lyder usandsynligt, at en spiller, som har spillet så meget Wordfeud, at vedkommende har lært en masse underlige ord, ikke samtidig har lært så banal strategi.
Håndtering af en snyder
[suffusion-widgets id=’3′]
Hvad du gør, når du møder en snyder, er op til dig og til dit temperament. Det letteste er bare at forlade spillet.
I en kommende artikel ser vi på, hvilken spillestrategi du skal bruge, hvis du vil slå snyderen på ærlig vis.
Vil du være sikker på at lære det, så snart artiklen er klar, så meld dig til vores nyhedsbrev.
indicium, indicium og indicium. sådan der, så er det ikke et atypisk ord mere.
Siden hvornår er det snyd at slå ord op i en ordbog? Det er nærmere dårligt designede spil, der tillader folk at spille på en måde, som ikke er tilsigtet.
Lad bare folk snydé. Jeg vinder alligevel 19/20, så det må være nedren at snyde og få bank 🙂