mar 142012
 

Anders Lund, som er indehaver af både den dansksprogede og engelsksprogede Wordfeud-rekord, mener, at deltagerne i feud.dk og TELMOREs verdensrekordkonkurrence godt kan smøge ærmerne op og brygge en dobbelt-espresso, hvis de vil slå hans rekord.

Verdensrekorden er på engelsk og er lavet med ordet PHOTOZINCOGRAPH til 20.048 point, og det er den, der slås med et dansk ord, for at præmierne fra TELMORE udløses.

Selvsikker rekordholder

Med få dage tilbage af verdensrekordkonkurrencen på feud.dk føler den eksisterende rekordholder Anders Lund sig ret sikker. Han prøvet at flere tusinde ord af i sin jagt på en ny rekord. Han siger: “Det bedste ord er umiddelbart det, jeg har brugt til den nuværende danmarksrekord (udparcellerings til 16.955 point) og et par andre der ville kunne give samme score.”

Da han var træt af at kigge på danske ord, kastede han sig over den engelske ordbog, hvor han forholdsvis hurtigt fandt det ord, der gav ham verdensrekorden.

Den eneste risiko, Anders Lund ser for at miste sin rekord, er, at nogen finder et ord i Retskrivningsordbogen, som han ikke har tænkt på. Han sætter dog sin selvsikkerhed til 99% og udtaler:  “Min rekord kan ikke slås! – ikke på dansk i hvert fald.”

Danske ord



Netop det, at vi går efter en dansksproget verdensrekord gør tingene sværere. På det optimale tilfældige bræt bliver ordets point ganget med 324 på grund af 4 x TW og 2 x DW. Skal man komme over 20.000 point i alt, skal ordet giver omkring  60 eller 61 point i sig selv, afhængig af, hvor mange sideord der kan bygge samtidigt.

Ord til så mange point indeholder mange dyre bogstaver, som Z og C. Dem er der ikke så mange af på dansk, men det tilfældige bræt giver en hjælpende hånd. Der findes nemlig også et TL-bonusfelt på samme række, og hvis det kan spilles som en del af ordet, betyder det, at ord helt ned til 45 point  kan være aktuelle som nye rekorder.

Læs også

Vi venter på verdensrekorden

Sådan laver du en Wordfeud-rekord

 

  5 Responses to “Skråsikker rekordholder: “Ingen slår min rekord!””

  1. Nå – han har jo snydt uanset, så hvor fedt er det?

    • Hvordan snydt? Det er klart, at verdensrekorden ikke kommer i et spil mellem to modstandere, men mellem to spillere, som spiller sammen om at sætte verdensrekorden.

      Ligesom spillekort både kan bruges til at spille mod en modstander og til at lægge kabale med dig selv, så kan Wordfeud-spillet også bruges på flere måder.

  2. Her er nogle gode pointgivende ord :

    PUBLIKUMSSUCCES 51
    KALCIUMHYDROXID 50
    LINUXSPECIFIKKE 48
    DROSCHECHAUFFØR 47
    MOLOTOVCOCKTAIL 47
    RORSCHACHPRØVES 47
    COMPUTERKØBMÆND 46
    RORSCHACHPRØVEN 46
    RORSCHACHPRØVER 46
    UDSPECIFICERING 46
    CALCIUMKLORIDET 45
    COCKTAILPØLSENS 45
    COCKTAILPØLSERS 45
    HÅNDKØBSMEDICIN 45
    PICCOLOFLØJTE 45
    RORSCHACHPRØVE 45
    SKINKESCHNITZEL 45
    SOCIALMEDICINSK 45
    TAXICHAUFFØRENS 45
    TAXICHAUFFØRERS 45
    ZUCCHINIERNES 45

    • Det ligner ord fra den gamle ordliste. Linuxspecifikke står ikke i Retskrivningsordbogen…

  3. PUBLIKUMSSUCCES er det ord, i dansk wordfeud, som scorer mest, uden dobling og tredobling af bogstaver. Den danske rekord er bygget på et ord som “kun” giver 35 point. Det burde være muligt at få en ny rekord med de ovenstående ord, men jeg har ikke tålmodighed nok til selv at få det rigtige board 🙂

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)