I næste uge bliver Android-udgaven af Rumble opdateret, så den får den officielle danske Retskrivningsordbog.
MAG Interactive, der er firmaet bag Rumble, laver sædvanligvis deres software til iOS først. Opdateringen til Sprognævnets officielle ordliste baseret på Retskrivningsordbogen er ingen undtagelse.
iPhone-spillerne har haft ordbogen i en god uges tid nu, og MAG Interactive har nu meldt ud, at det kommer til Android i løbet af næste uge.
Gavner også iPhone-spillere
Det er naturligvis til glæde for spillets mange Android-brugere, men også for iPhone-folket. På Rumble er det nemlig sådan, at hvis man spiller mod en bruger, der ikke har den nye ordbog, så spiller begge spillere med den gamle ordbog. Det betyder, at et spil mellem en iPhone og en Android uundgåeligt vil have den gamle ordbog, indtil Android-opdateringen kommer.
Kræver en opdatering
[suffusion-widgets id=’3′]
Ligesom iPhone-opdateringen til Rumble, kræver det også på Android, at spilleren opdaterer Rumble på telefonen for at få den nye ordbog.
Når opdateringen er klar, skal vi nok beskrive, hvordan du får den.