Nattens nedbrud på Wordfeud-serverne fik udviklernes Twitter til at flyde med hårde kommentarer. Tålmodigheden hos de flere millioner spillere er ved at være brugt op efter flere uannoncerede nedetider i denne måned, og på grund af den generelt sparsomme information fra Wordfeud-holdet.
Continue reading »
Når en IT-tjeneste fortæller, at den vil være utilgængelig et par timer, er det normalt ikke noget, der trækker overskrifter – mindst af alt i Ekstra-Bladet. Men når tjenesten hedder Wordfeud, og vedligeholdet sker søndag aften, hvor familien Danmark så er overladt til dårligt tv, så flyder både Twitter og netmedierne over af harme.
Retfærdigvis skal det siges, at Håkan Bertheussen, der er Wordfeuds bagmand, ikke har gjort det bedste oplysningsarbejde i verden. Nedetiden blev blot annonceret med denne korte Twitter-besked: “The Wordfeud servers are down for maintenance, which is expected to last for two-three hours.”
Det er ikke første gang, at Wordfeud-serverne er utilgængelige. Ofte er det dog af kort varighed. Den seneste større nedetid var 22. november.
Den sikreste måde at være informeret om fremtidige nedetider er at følge @wordfeud på Twitter. Her kan du i øvrigt også følge os: @feuddk.