jul 032013
 

StatistikMåske har du oplevet en voldsom ændring i dine Wordfeud-point inden for den sidste uge. Det skyldes, at Wordfeud pludseligt er skiftet til en ny – og bedre – måde at udregne ranglistepointene.

Da Wordfeud indførte statistik var det efter mange ønsker fra spillerne, og den nye funktionalitet blev modtaget med kyshånd. Hurtigt viste det sig dog, at der var mange underlige ting i den måde, Wordfeud udregnede ranglistepointene på. Flere oplevede at miste point på ranglisten efter at have vundet en kamp.

Problemet var, at Wordfeud forventede, at man skulle slå en modspiller med en vis margin for at få point. Størrelsen af marginen afhang af, hvor god modspilleren var. Sådan fungerer Wordfeud imidlertid ikke, for selv når en god spiller er foran, vil han begynde at spille defensivt for at gardere sig og sikre sit forspring.

Læs også: Gratis alternativ til Wordfeud-statistikken

Nu har Wordfeud skiftet formel til beregning af ranglistepointene, så de følger det ELO-system, som blandt andet kendes fra skak. Det betyder, at man fremover ikke kan miste point efter en sejr. Det betyder også, at nogle af de store udsving, man har set efter et enkelt spil, ikke længere kan ske.

I forbindelsen med ændringen er alle spilleres statistik blevet udregnet igen, helt tilbage fra det første spil efter statistikkens start den 16. februar 2013.

Læs også: Datafejl ødelægger Wordfeud-statistikken

  11 Responses to “Ny beregning af Wordfeud-ranglisten”

  1. Jeg vandt 456-426 over DCHRSTI i dag den 06-07-2013, men tabte 16 point i rating – fra 2326 til 2316.
    Det skulle ikke kunne lade sig gøre efter det nye system.

    • Det skulle ikke kunne lade sig gøre. Det system, der er implementeret, gør det ikke muligt for vinderen at miste point. Når det så sker alligevel, må det være en fejl i den måde, systemet er implementeret i Wordfeud. Vi prøver at undersøge det nærmere.

    • Imponerende Wordfeud rating!, men hvad er din regne rating 2326-2316=16? 😉

    • Imponerende Wordfeud rating!, men hvad er din regne rating? 2326-2316=16? 😉

  2. Kan man virkelig blive reguleret med 455 rating-point med det nye system?
    Jeg er gået fra 2366 til 1911.

    • De fleste har fået et ordentlig hak i tuden i forbindelse med det nye ratingsystem. 455 point lyder voldsomt, men egentlig ikke overraskende.

  3. Har lige oplevet det samme som Poul Busk – vinder med ca 140 point og mister alligevel 8 i rating ?!?

  4. Jeg har 148 tabte spil, og 700 vundne… Mistede over 800 point..!??

  5. statistik giver stadig minus point ved vundne spil ?????

  6. Det ville være en fordel, at man – ligesom i skak – kendte sin modstanders rating (evt. ajourført en gang om måneden). I dag ved man ikke, om man spiller mod 1500 eller 2500.

  7. Hej, kan ikke slette i mine wordfeudfriends, det kan min gode ven. Hvordan får jeg ændret dette ?

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)