mar 082012
 

Med en indtægt på 100.000 kroner dagligt tjener Håkon Bertheussen, manden bag Wordfeud, lige så meget som en top-professionel fodboldspiller.

Det populære spil findes både i en gratis udgave med reklamer og en reklamefri betalingsversion, som koster cirka 20 kroner. Ironisk nok er det den gratis version, der genererer flest indtægter til Bertheussen.

10 procent køber

Det er nemlig kun cirka ti procent af cirka 15 millioner Wordfeud-spillere, som har valgt at købe spillet. Derudover trækker app-markedet et beløb i kommision på salget af spillet.

Mange reklamer

Der er heller ikke mange, som klikker på reklamerne i den gratis udgave af spillet, men fordi de cirka fire millioner daglige spillere får vist 35 millioner reklamer, bliver det alligevel til en indtægt på cirka 60.000 kroner dagligt.

36 millioner årligt

Under forudsætning af, at interessen for Wordfeud kan holdes oppe i et helt år, giver det en indtægt til den succesrige nordmand på cirka 36,5 millioner kroner. Det er markant mere end Danmarks bedst betalte fodboldspiller, Nicklas Bendtner, som anslås at have en årlig indtægt på 28 millioner kroner.

Havde Håkon Bertheussen været dansker, og havde app-udvikling været en sport, ville han således have været Danmarks næstbedst-tjenende sportsmand, kun overgået af Caroline Wozniacki.


 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)