Wordfeud 2.0 er på vej – vi har smugkigget på nogle af nyhederne, og kan også berette om nogle af de ting, som ikke kommer med.
Sociale funktioner
En af de ting, der helt sikker kommer med, er sociale funktioner. Eksempelvis muligheden for at se, om de venner, du har i Wordfeud, er aktive i øjeblikket.
Det vil løse et af spillets store problemer, nemlig at spil kan tage dagevis, fordi man aldrig ved, hvornår modspilleren har tid. Hvis man kan se, at en ven er i gang med at spille Wordfeud, er det et godt tidspunkt at invitere vedkommende til et hurtigt spil.
Lokale turneringer
[suffusion-widgets id=’3′]
Bertheussen IT undersøger også muligheden for at bruge telefonens GPS til at lave lokale turneringer, så du eksempelvis kan vælge at spille mod modstandere fra din egen by eller dit eget lokalområde.
Den store udfordring er, at spillet så skal kræve adgang til endnu mere af telefonens funktionalitet, og Wordfeud er har i forvejen fået dårlig omtale for at registrere for meget om brugerne.
Point
Flere spillere har ønsket, at man kan se, hvor mange point et ord vil give, før man spiller det. Det kommer ikke med som en funktion i Wordfeud. Udover, at man selvfølgelig kan beregne det selv, hvis man har sat sig ind i pointsystemet i Wordfeud, frygter Wordfeuds bagmand, Haakon Bertheussen, at det vil gøre spillet mere mekanisk, hvor man bare vil flytte brikkerne hjernedødt omkring for at finde de højeste point.
Jeg synes det er en virkelig elendig idé at kunne bruge telefonens GPS til at lokalisere andre spillere, da jeg i forvejen synes, at samfundet er alt for big-brother agtigt. Det vil få mig til at droppe WF fremover, da jeg er fint tilfreds med spillet i dets nuværende udformning. Jeg har ikke brug for alt det hejs og puha. Det er fint at et spil kan vare dagevis. Det er jo imho ikke det eneste her i livet, vel?
Ville være dejlig, hvis man brugte den retskrivnings ordbog for det land man er logget på i, der mangler så mange ord i den danske, så man bliver lidt sur over det. Vh S
Wordfeud på dansk bruger den danske retskrivningsordbog. Hvis du er utilfreds med den, kan du se her: Ordbogen i Wordfeud