Er Wordfeud en fornøjelse eller en afhængighed for dig?
På Politikens bagside kunne man i sidste uge læse en satirehistorie om en mand, der var kommet på afvænning for Wordfeud. Den fiktive person havde mistet sit job, fordi han gentagne gange havde brugt ordet XYLOFON i breve til klienter. Så galt går det næppe, blot fordi man spiller Wordfeud, men der er ingen tvivl om, at mange bruger lang tid i spillet.
Nordmand spiller seks timer dagligt
I Norge holder man mesterskaber i Wordfeud, og vinderen af Rogolands-mesterskabet, Geir Jensen, fortæller, at han dagligt spiller Wordfeud mellem fem og seks timer.
Professionel Wordfeud-spiller
Når man spiller så meget, svarer det næsten til et fuldtidsjob. Spørgsmålet er så, om man kan leve af det?
For sin sejr i Rogolands-mesterskabet fik Geir Jensen en iPad2 og et avisabonnement. I konkurrencen her på sitet kan du vinde en tale- og data-pakke fra Telmore i et år – men der er nok alligevel langt op til en hæderlig månedsløn…