Av! Det skulle have været en kort serviceopgradering af de servere, der kører Wordfeud, og alt skulle have været klart i formiddags, men desværre gik noget galt, og vi måtte vente næsten en hel dag, før vi kunne spille Wordfeud igen.
Som vanligt er udviklerne bag Wordfeud meget kortfattede. En kort statusopdatering på hjemmesiden, da de tog serverne ned, og så ikke en lyd, før et tweet beklagede problemet.
Vi sætter selvfølgelig pris på, at de fokuserer på at løse problemet og få Wordfeud i luften, men de kunne måske lige finde 30 sekunder til at komme med et forventet starttidspunkt.

Et af de spørgsmål, vi hyppigst modtager, handler om at blokere en spiller i Wordfeud. Det drejer sig typisk om personer med upassende billeder, eller som kommer med krænkende kommentarer i chatten. Tidligere har det ikke været muligt, men den seneste version af Wordfeud giver mulighed for det.
Måske har du oplevet en voldsom ændring i dine Wordfeud-point inden for den sidste uge. Det skyldes, at Wordfeud pludseligt er skiftet til en ny – og bedre – måde at udregne ranglistepointene.